Udvikling af dit website? Reklamer? Sociale medier? Hvad skal du vælge at prioritere – og hvornår?
Det er (næsten) lige meget hvad du sælger, for der er nogle grundpricipper som alle kan være tjent med at følge.
Der er faktisk en meget klar og logisk kronologi for dig, når du skal give din forretning et spark.
F.eks. med et nyt website eller et gammelt websites make-over. Og så vil du også gerne have en masse SoMe og reklame-kampagner for at tiltrække opmærksomhed til sitet.
Ofte gøres alting på én gang og så når man ikke rigtig nogen vegne med noget. Eller også starter man i den forkerte ende med en dyr Adwords-kampagne uden at have taget sig kærligt af sit website først.
Så i hvilken rækkefølge bør man (ideelt set) gøre tingene?
1. Få basen i orden
Alt for mange websites for små virksomheder har dumme fejl … i alt.
Her er en check-liste over de mest almindelige problemer:
– tekst og tegnsætning, stavefejl, rester af latinsk dummy-tekst (“Lorem Ipsum” … ), osv.
– størrelser af produktbilleder der varierer, f.eks. – eller for høj eller for lav opløsning
– døde links
– SoMe-ikoner som indeholder dummy-links til facebook.com som ikke er blevet skiftet ud
Så det skal bare ordnes inden man kaster sig over noget som helst andet.
Ellers er alle andre kræfter i praksis spildte!
2. Udvikl dit website for kunderne
Dette er en klassisk fejl, når dit site skal bygges – eller have en make-over:
Du starter med at tænke: “Hvad kan jeg godt lide?” – “Hvad ønsker jeg?”
Du skal selvfølgelig have et site du kan stå inde for, men som udgangspunkt skal du ikke lave sitet for din egen skyld men for dine brugeres – og i sidste ende dine kunder.
Og de er jo som regel de samme for virksomheder.
Så find et repræsentativt udsnit af dine kunder (eller dem du ønsker som kunder) og overtal/bestik dem til at se på dit site.
Du skal især spørge dine testpersoner om tre ting …
1. Er det let at finde rundt?
2. Hvad synes de om designet?
3. Er indholdet relevant?
Se efter mønstre – gengangere af beklagelser. Ikke enkelte meninger og holdninger.
Hvis ikke “jeg kan lide”-feedback kommer fra en autoritet, f.eks. en uddannet designer og forholder sig konkret til din målgruppe, er den slags udsagn så godt som værdiløse.
Det gælder især på design-siden.
Hvis et flertal af dine testpersoner ikke kan lide en lyserød footer i din mekaniker-shops website, så skal du nok overveje at skifte den ud. Ellers behøver det ikke være et problem (!).
Hvad angår funktionalitet, så er det selvfølgelig et problem for alle hvis din kontaktformular ikke virker, selv om det kun er én person der rapporterer dette.
Dine testpersoner vil ofte blande det hele sammen, men du skal prøve at skille tingene ad, og gerne spørge ind til hvad der er vigtigst for dem.
Nogen kan godt finde på at snakke i lang tid om billeder og farver, og det ser ud som om det er vigtigst for dem, men hvis de virkelig gerne vil have produktet og der er et godt pitch omkring det, så betyder det måske ikke helt så meget.
Derfor er det selvfølgelig også vigtigt hvis du har muligheden for at adfærdsteste.
Dvs. du kan f.eks. filme hvordan folk bruger sitet, eller bruge software-hjælpe-midler som Hotjar eller Google Analytics til at tracke folks faktiske adfærd på sitet.
Folk har en tendens til at mene en masse, men dette svarer ikke altid overens med hvad de faktisk foretager sig på et givent website!
Check hvad folk gør på sitet – ikke kun hvad de siger de gør
3. Brug ikke sociale medier til produkt-reklame
Når du har dækket punkt 1 og 2 ind så godt som du kan, så kan du gå igang med en offensiv på de sociale medier – Facebook osv.
Men husk at du skal bruge sociale medier til at være, ja, social.
Alt for mange plastrer bare deres produkter ud, eller services, på en eller anden Facebook-side som så hurtigt dør igen.
Folk bruger ikke Facebook til at se produkter. Det er andre sites – f.eks. Amazon.
Folk bruger primært sociale medier til at være, ja, sociale!
Du er jo selv på Facebook for at
– dele tips
– dele oplevelser
– dele meninger
Ikke til at lede efter produkter, vel?
Så du skal på en eller anden måde identificere hvad det er dine potentielle kunder gør på et bestemt socialt medie.
Og det kan selvfølgelig være forskelligt fra Facebook til Twitter til Instagram, osv.
Og så skal du gøre det samme. Hverken mere eller mindre.
Du skal også prioritere de sociale medier du har valgt.
Vær meget aktiv på færre og mere relevante sociale medier – i stedet for at gøre lidt på mange sociale medier.
Undgå banale fejl som bare at smide billeder ud på Facebook uden kommentarer, eller linke til dine billedarkiver på andre eksterne sites som ISSUU.
Alt skal føres tilbage til dit eget site, hvis overhovedet muligt. Evt. til en af dine andre sociale medie-baser.
Du skal have trafik til dit website, så folk kan se dine tilbud og dine services – så enkelt er det!
4. Køb først reklamer når alt andet er på plads
Nye (eller flere) reklamekampagner på nettet bør vente til punkt 1-3 er dækket ind så godt som du kan.
Det gælder også hvis du fravælger at gøre noget på de sociale medier. Så skal du sørge for at punkt 1 og 2 er dækket.
Så hvis du kun satser på reklamer er det fint.
Du skal dog stadig sørge for at den Facebook-profil du har, og dine baser på andre sociale medier er opdaterede og pæne – også selv om de bare er der som et kontaktpunkt og ikke bliver brugt til meget.
Det kan godt være lidt uoverskueligt med reklamer som Adwords.
Men der findes et hav af gode guider på nettet som man bare kan google og som kan forklare alt både i overblik og detaljer, alt efter behov.
Og du har behov for at vide noget her, også selv om du udliciterer dine reklamer til f.eks. et bureau.
Du har behov for en grundlæggende viden om det arbejde du udliciterer (her: reklamer) så du ikke bliver snydt.
En specialist på reklameområdet bør selvfølgelig være teknisk velbevandret, men det er faktisk ikke 100% afgørende!
Det sværeste ved online reklamer er ikke det tekniske. Det er er at skrive noget der fanger kunderne!
Her er din kommunikation med din reklamehjælper afgørende.
Du skal give ham eller hende den maksimale viden om dine kunder og betingelser for at drive forretning. Så kan de hjælpe dig bedst muligt med at udforme reklamer som passer til dine behov.
Endelig er det vigtigt at reklamer ikke står alene. Reklamer bør være en del af en større strategi.
Man kan selvfølgelig godt reklamere generelt, men det giver bedst resultater hvis dine reklamer er knyttet til et konkret tilbud, og bakket op af en større kampagne på udvalgte sociale medier.
Du laver aldrig bare reklamer for at lave reklamer.
Du har selv ansvaret for at der bliver en sammenhængende strategi hvis du køber hjælp. Ikke for at udforme den alene – det er jo det du køber hjælp til.
Men for at bede om at få netop hjælp til en samlet strategi!
Ellers risikerer du at nogen bare sælger dig reklamer som så ikke batter fordi alt det andet halter.
Husk også at få lavet en evalueringsstrategi med nogle realistiske mål.
Reelt kan man kun dokumentere et salg hvis man får hele link-serien fra Adwords-klik til hjemmeside til et salg foregået direkte fra siden, og det kan man selvfølgelig også – når det er digitalt.
Når du skal dokumentere off-line salg, så det straks mere tricky, men der findes metoder til at gøre dette.
F.eks. kan du via din digitale reklamekampagne udlove unikke rabatkuponer, som du så kan tjekke nummeret på når og hvis folk indløser dem.
Du kan også tracke folks telefonnumre eller mails eller andre relevante oplysninger.
Du kan f.eks. lave en kampagne for at de f.eks. signer op til din mailingliste og får et eller andet tilbud til gengæld, f.eks. 15 minutters gratis konsulenthjælp indenfor en uge.
Så kan du bedre sammenholde effekten af det digitale med hvad der faktisk sker i den fysiske verden af resultater.
God fornøjelse med prioriteringen. Det er en process du aldrig bliver helt færdig med!